Live – Mest læste Håndboldnyheder

Redaktionen

Tidligere norsk landsholdsstjerne gør comeback

Kristine Lunde-Borgersen valgte for to år siden at lægge håndboldskoene på hylden, men fra den kommende sæson skal hun igen forsøge og bombe mål ind for den norske ligaklub Vipers Kristiansand, hvor hun også sluttede sin karriere og fortsatte i en rolle som assistenttræner efterfølgende.

Til den kommende sæson skal hun dog fortsætte i assistenttrænerrollen, og hun bliver derfor spillende assistenttræner. Dette oplyste klubben på et pressemøde tirsdag.

Comebacket er kommet i stand efter som at klubbens landsholdsspiller, Marta Tomac, har pådraget sig en korsbåndsskade, og den tidligere Viborg- og Aalborg-spiller er derfor udset til at udfylde det hul, som skaden på Tomac har efterladt.

– Jeg har ikke særlig stor fokus på mig selv, men jeg ønsker, at holdet bliver så godt som muligt, og hvis dette skal lykkes, skal jeg op på et vis niveau, udtalte Kristine Lunde-Borgersen på pressemødet.

Vipers Kristianssand har allerede til den kommende sæson forstærket sig med spillere som blandt andet Malin Aune og Emilie Hegh Arntzen. Derudover bliver Kristine Lunde-Borgersen også genforenet med sin tvillingesøster, Kathrine Lunde, som kommer til klubben fra russiske, Rostov-Don. De to har ikke spillet sammen på klubplan siden de spillede sammen i Viborg HK tilbage i 2010.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder