Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tidligere Silkeborg-Voel-træner om presset: Det var en rutsjebanetur

Peter Schilling-Laursen oplevede både op- og nedture i sin tid som cheftræner for Silkeborg-Voel.

Efter den seneste sæson stoppede han i klubben, og han er nu blevet ansat hos Aarhus Håndbolds 1. divisionsherrer.

I et interview med Sport Silkeborg ser Schilling-Laursen tilbage på tiden i Silkeborg-Voel. Her bliver han blandt andet spurgt til det pres, der følger med jobbet som cheftræner.

“Det har været en fin rutsjebanetur at opleve. Jeg er meget transparent, og jeg tror, at det er værre at være træner i SIF eller BSH – eller politiker. Det er stadig en lille niche at være kvindetræner, men der er altid pres fra fans og medier,” siger Peter Schilling-Laursen til Sport Silkeborg.

Den tidligere Silkeborg-Voel-træner fortæller samtidig, at han fulgte med i den kritik, der blev rettet mod ham undervejs.

“Jeg læser de ting, der bliver skrevet i avisen eller på Facebook. Nogen skriver, at man skal fyres, og det har jeg det egentlig okay med. Det er underholdningsbranchen, og der er mange mandagstrænere, men jeg er jo ikke bedre selv, når jeg kritiserer Brian Riemer på fodboldlandsholdet.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder