SC Magdeburg skal efter den kommende sæson på jagt efter en ny højreback.
Den tyske storklub har nemlig meddelt, at Elvar Örn Jonsson forlader klubben efter 2026/27-sæsonen. Den 28-årige islænding kom til Magdeburg fra MT Melsungen i sommeren 2025.
Inden skiftet til Melsungen havde Jonsson tilbragt fire år i klubben, mens han tidligere havde tørnet ud for Skjern Håndbold og barndomsklubben Selfoss.
I Magdeburg har den islandske landsholdsspiller været en del af et hold, der både har markeret sig i Bundesligaen og internationalt. Sidste sæson kunne han desuden fejre det tyske mesterskab.
“Jeg havde en fantastisk tid i Magdeburg og er taknemmelig for de oplevelser, jeg har fået her. Fra første dag følte jeg mig meget godt tilpas i klubben, på holdet og i byen. Jeg kommer til at savne fansene og den særlige atmosfære i GETEC Arena meget. At vinde det tyske mesterskab var et helt særligt øjeblik og opfyldelsen af en livslang drøm. Selvom min rejse fortsætter et andet sted efter denne sæson, er mit fulde fokus fortsat på SC Magdeburg. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at sikre, at vi kan fejre flere succeser sammen og kæmpe om titler.”, siger Elvar Örn Jonsson til klubbens hjemmeside.





























