Efter et langt og opslidende skadesforløb er den svenske landsholdsfløj Valter Chrintz endelig tilbage på håndboldbanen.
I september faldt aftalen på plads, så den 26-årige højre fløj fortsætter karrieren hos storsatsende HØJ Elite, hvor han har genoptrænet for at nå tilbage i topform.
Lørdag kom så det længe ventede øjeblik.
I HØJ Elites overbevisende 37–26-sejr over Vendsyssel fik sjællænderne tilkendt et straffekast midtvejs i anden halvleg. Her trådte den svenske profil frem til syvmeterstregen, svigtede ikke og sendte sit første mål i HØJ-trøjen i kassen.
Det markante comeback falder på et tørt sted for HØJ Elite, der sikrede sig en stensikker sejr og nu for alvor kan begynde at integrere den meriterede svensker på holdet.




























