Tiril Palm er tilbage omkring kamptruppen i Nykøbing Falster Håndboldklub efter et langt og uheldigt skadesforløb.
Den 23-årige norske højrefløj er udtaget til NFH’s Champions League-opgør mod Podravka og har dermed taget endnu et vigtigt skridt mod et egentligt comeback.
Palm blev sidste år ramt af en korsbåndsskade, som krævede en længere genoptræning. Da hun senere vendte tilbage på banen, blev comebacket kortvarigt, fordi hun pådrog sig en skade i ringfingeren i selve kampen.
Nu er nordmanden igen en del af kamptruppen.
Palm kom til NFH som et lovende norsk talent efter flere gange at have markeret sig i forskellige kåringer i hjemlandet. I Norge regnes hun som en spiller, der banker på til rekrutteringslandsholdet og på længere sigt A-landsholdet.
Det er endnu uvist, om Tiril Palm får spilletid mod Podravka, men efter den lange periode med skader er hun igen kommet tættere på banen.
NFH henter pensioneret keeper ind
En akut målvogterkrise før Podravka-kampen fik NFH til at hente Cecilie Greve tilbage fra pension – komplet med et humoristisk “last call” i lufthavnen.
Kristina Kristiansen leverede 5+8 – NFH blev mødt af keeper på 42 procent
Kristina Kristiansen var direkte involveret i 13 NFH-scoringer, mens Clara Lerby ramte otte gange i Champions League-opgøret mod Podravka.
NFH-stjerne meldes ude resten af året
Undersøgelser fastslog et brud på hælknoglen hos Anne Christine Bossen, som forventes at være ude helt frem til nytår.





























