TMS-profil: Det er klart, at fokus ligger meget på Rasmus Lauge
På hjemmebane tørner sjællænderne sammen med ligakonkurrenterne fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, når de to mandskaber krydser klinger i 22. spillerunde i Herreligaen.
I det omvendte opgør i oktober måned løb midtjyderne med begge point, da de efter 60 minutters spil havde sikret sig en sejr på 31-27.
Se den kamp i tal HER
TMS-spilleren Hakan Sahin går ind til opgøret med god optimisme og har opskriften på sejr klar. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:
”Det er klart, at fokus ligger meget på Rasmus Lauge. Men man må heller ikke have for meget fokus på ham, for så kan man hurtigt negligere de resterende spillere, og Bjerringbro-Silkeborg har nogle rigtig dygtige spillere på alle positioner… Det vigtigste vi kan gøre, er i min optik at matche deres intensitet og deres fysik, og det føler jeg godt, vi kan. Specielt i det defensive. Hvis vi begrænser de tekniske fejl, så har vi givet os selv gode forudsætninger for at komme hjem og stå, og når vi kommer hjem og stå, er vi allerbedst”.
Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Poul Christensen Arena og bliver fløjtet i gang klokken 16.00.