TMS Ringsted-træner forbliver i klubben efter intense rygter
Efter rygter om TMS Ringsteds nuværende træner Marc Uhd muligvis skulle til Ribe-Esbjerg, maner direktør nu disse rygter til jorden.
Sjællandske Nyheder og et andet håndboldsite har inden for kort tid rygtet Marc Uhd til Ribe-Esbjerg, der står uden træner til sommer. Direktøren for TMS Ringsted, Jan Rasmussen, slår nu fast at det ikke sker:
“Vi har en kontrakt med Marc frem til sommeren 2025, som vi umiddelbart ikke har nogle planer om at ophæve. Jeg kan afvise, at der foreligger en aftale mellem Marc og Ribe-Esbjerg HH til den kommende sæson”.
Jan Rasmussen nævner også at de naturligvis er opmærksomme på, at Marc er et varmt navn i øjeblikket på grund af det fantastiske stykke arbejde, han og resten af staben har lavet i år.