Nykøbing Falster Håndbold og Team Sydhavsøerne gentager succesen fra sidste år og inviterer endnu en gang til en stor håndboldfest med dobbeltarrangement i SPAR NORD BOXEN.
Lørdag den 29. august kan tilskuerne opleve to kampe, når TSØ åbner programmet mod Odder Håndbold klokken 16.30, inden NFH tager imod Ringkøbing Håndbold klokken 19.00.
For NFH bliver det samtidig sæsonens første hjemmekamp i SPAR NORD BOXEN, hvor klubben håber på endnu en aften med en stærk kulisse på Lolland-Falster.





























