Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

To udekampe på fire dage: THW Kiel har fundet en genial løsning

THW Kiel står foran to lange udekampe, men en smart plan betyder, at den tyske storklub slipper for hele 1.500 kilometers ekstra rejse.

THW Kiel har fået en stærk start på Bundesliga-sæsonen, og nu venter to udekampe på få dage.

Først går turen til oprykkerne fra SG BBM Bietigheim torsdag, inden Göppingen venter søndag. Normalt ville det betyde en ordentlig omgang ekstra buskørsel for Kiel.

Men rekordmestrene har tænkt sig om.

I stedet bliver holdet i området mellem de to kampe og bruger Ludwigsburg som base. Det betyder, at Kiel samlet kan skære omkring 1.500 kilometer af den lange rejse.

Ifølge Lukas Laube handler løsningen dog ikke kun om at spare diesel og transporttid. Den nye trup får også mulighed for at være sammen i flere dage, hvilket kan være værdifuldt efter sommerens ændringer.

“Det er godt, at vi kan kombinere de to lange udebaneture og tage dem samlet allerede i starten.”, siger han til Sport Bild.

Først skal Kiel dog koncentrere sig om Bietigheim, som allerede har vist tænder efter en sejr over Wetzlar i sæsonpremieren.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder