Team Esbjerg tager lørdag hul på en ny Champions League-sæson med en udekamp mod BV Borussia Dortmund. Vestjyderne går ind til turneringen med Final4 i Budapest som slutmål – og med en dyr erfaring fra sidste sæson i bagagen.
Uventede pointtab mod Gloria Bistrita og Buducnost fik konsekvenser for Team Esbjerg. Det førte til en vanskelig kvartfinaleseedning mod CSM Bucuresti, som endte med at sende de danske mestre ud inden medaljekampene.
Denne gang vil cheftræner Tomas Axnér gerne skabe en lettere vej gennem turneringen.
“Jeg ser muligheder mod alle hold velvidende, at der er flere om buddet til de to topplaceringer, så der er både muligheder og farer. Målsætningen er at komme så langt som muligt, men vi vil gerne i top to, så vores vej kan blive nemmere, og det er vores indgangsvinkel til det,” forklarer Tomas Axnér.
En placering blandt de to bedste i gruppe A giver direkte adgang til kvartfinalerne. Blandt konkurrenterne i gruppen finder man FTC-Rail Cargo Hungaria, CSM Bucuresti og Brest Bretagne.
Team Esbjerg rejste fredag mod Tyskland med en trup, der blandt andre tæller Henny Reistad, Nora Mørk og Line Haugsted samt målvogterne Katharina Filter og Silje Solberg.
Tysk stjerne i kæmpe respekt før Esbjerg-brag: Modstander fra allerøverste hylde
Dortmund-profilen Alina Grijseels kalder Team Esbjerg en modstander fra allerøverste hylde, mens tyskerne jagter deres første sejr efter fire indbyrdes CL-nederlag.
Reagerer prompte på stjerneskade: Esbjerg-rivaler punger ud for international forstærkning
Brest, en af Esbjergs rivaler i gruppe A, har hentet Daria Michalak efter Coralie Lassources skade – og papirarbejdet åbner for en hurtig debut.
Officielt: Team Esbjerg henter Danmarks håndbold guldfugl
Julie Scaglione skiftede med øjeblikkelig virkning til Esbjerg på en aftale frem til 2030, men en håndskade har foreløbig holdt landsholdsspilleren ude.





























