Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Topscorer Knorr jubler over Aalborg-reaktion

Juri Knorr glæder sig over for eurohandball.com over Aalborg Håndbolds stærke respons og tempo i den knusende 33-23-udesejr over HC Zagreb.

Aalborg Håndbold leverede torsdag aften en helstøbt præstation i Zagreb, hvor danskerne med suveræne 33-23 fastholdt deres ubesejrede stime i Champions League.

Storsejren faldt på det helt rigtige tidspunkt for nordjyderne, som ankom til Kroatien med et behov for at genrejse sig efter en svær periode. Holdet dominerede opgøret fra stillingen 3-3, anført af en stærk Niklas Landin i målet og en effektiv offensiv.

Playmaker Juri Knorr, der blev sit holds topscorer med seks mål på otte forsøg, glædede sig over aalborgensernes ubønhørlige udtryk:

“Vi spillede fremragende efter et par svagere præstationer, og det var præcis, hvad vi havde brug for. Vi gav overhovedet ikke Zagreb noget pusterum. Vi vidste, at vi var nødt til at spille med den intensitet fra første minut, hvis vi ville vinde, og det var nøjagtig, hvad vi gjorde. Vi er glade og tilfredse, og nu ser vi fremad,” siger Juri Knorr til eurohandball.com.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder