Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Træner i Herreligaen med bipolar lidelse: Åbner op om hverdagen under pres

Mors-Thy-cheftræner Toni Johansson taler ærligt ud om sin bipolare lidelse.

Mors-Thy Håndbolds 36-årige cheftræner Toni Johansson har i denne sæson taget hul på sin første sæson i spidsen for et seniorhold i Herreligaen. Bag den krævende trænerrolle gemmer der sig dog også en personlig kamp. For fem år siden fik han konstateret den psykiske sygdom bipolar lidelse efter flere år med uforklarlige op- og nedture.

I et åbent og ærligt interview med TV 2 SPORT fortæller den svenske træner, at diagnosen dengang gav en hårdt tiltrængt afklaring på mange af livets begivenheder:

“Når jeg ser tilbage på mit liv og de valg, jeg har truffet, så er der en forklaring på, hvorfor jeg har handlet, som jeg har. Det er ikke bortforklaringer, men forklaringer på, hvorfor tingene er blevet, som de er, og det er rart at vide.”

Med cheftrænergerningen i den bedste danske række følger et konstant resultatkrav og pres. Selvom medicin og faste processer hjælper med at tackle udsvingene, kan kombinationen af stress og sygdommens dyk have en voldsom indvirkning på hverdagen:

“Det er klart, at hvis der er meget stress i jobbet, og jeg samtidig har ramt en lav periode med depression, så er det meget svært at lægge sig om aftenen og sove i ti timer og så vågne og være mere træt, end da man lagde sig. Så er det hårdt at leve.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder