HBOLD.dk, Lanxess Arena i Köln
Aalborg Håndbold pressede Barcelona helt ud i forlænget spilletid, men måtte til sidst se sig slået med 32-37 efter et dramatisk opgør i Köln.
Her er tre ting, vi særligt lagde mærke til.
- Aalborg fik en svær start
Aalborg havde store problemer med Barcelonas forsvar i begyndelsen af kampen. Efter 14 minutter havde nordjyderne kun scoret fire mål, og det gav Barcelona et tidligt greb om opgøret.
- Köln bar Aalborg frem
I slutminutterne var det tydeligt, hvem arenaen helst ville se i finalen. Bortset fra en lille Barcelona-koloni på omkring 500 fans, bakkede Lanxess Arena massivt op om Aalborg, der fik kæmpet sig frem til 28-28 efter ordinær spilletid.
- Tomt mål kostede i forlængelsen
I den forlængede spilletid blev Aalborg for uskarpe. Flere gange scorede Barcelona i tomt mål, og derfor forsvandt spændingen i den sidste del af forlængelsen, hvor spanierne sikkert spillede sig til sejren.





























