Nikolaj Jacobsen har i dag kun det danske herrelandshold at koncentrere sig om, men sådan har det ikke altid været. I flere sæsoner kombinerede han landstrænerjobbet med rollen som cheftræner i Rhein-Neckar Löwen, og da han stoppede i den tyske klub i 2019, lagde han ikke skjul på, at årene med det dobbelte ansvar havde kostet mentalt. Indsat tekst(2)
“Det er selvfølgelig ærgerligt rent sportsligt, men hvis jeg skal være helt ærlig for mit eget vedkommende mentalt, så er jeg faktisk ikke så ærgerlig over ikke at skulle gå under det pres til allersidste spillerunde igen. Jeg kan godt mærke i hovedet, at jeg trænger til en pause,” sagde Nikolaj Jacobsen dengang til TV 2 Sport. Indsat tekst(2)
Hans historie står langt fra alene. Helle Thomsen har selv kombineret FC Midtjylland med jobbet som svensk landstræner, og da hun senere blev dansk landstræner, var planen oprindeligt, at hun samtidig skulle fortsætte i CSM Bucuresti. Det samarbejde blev dog afsluttet et år før tid, så Thomsen kunne koncentrere sig fuldt om Danmark. Hendes erfaring er, at dobbeltrollen kan fungere i en periode, men bliver ekstremt krævende over flere år, fordi både klub- og landstrænerjob kræver omfattende forberedelse. Indsat tekst(2)
Senest har Tomas Axnér truffet samme valg. Svenskeren stopper i Team Esbjerg efter sæsonen for fremover at koncentrere sig om det svenske landshold. Ifølge TV 2 Sport bruger han allerede tre-fire timer om dagen på landsholdsarbejdet ved siden af jobbet i Champions League-klubben, og belastningen samt hensynet til helbredet har været en del af beslutningen. Indsat tekst(2)
Jacobsen, Thomsen og Axnérs forløb tegner dermed det samme billede: På kort sigt kan et dobbeltjob holde en træner konstant skarp, men når både klub og landshold befinder sig på internationalt topniveau, bliver pauserne få og arbejdsbyrden enorm.
