Live – Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Trods svære CL-odds: Gidsel vil jagte andenpladsen

Füchse Berlin går ind til Champions Leagues hovedrunde uden point på kontoen, men det har ikke slået optimismen ud af Mathias Gidsel. Han ser tværtimod gode muligheder for, at berlinerne kan blande sig i kampen om gruppens andenplads.

Füchse Berlin er videre til hovedrunden i Champions League, men der venter der en svær opgave for Gidsel og Co. der indtager sidstepladsen i sin nye CL-gruppe.

Veszprem topper gruppen med fire point, mens Paris Saint-Germain følger efter med tre. Melsungen og Wisla Plock har begge to point, Aalborg Håndbold står noteret for et enkelt, mens Füchse Berlin begynder fra nul.

Det bekymrer dog ikke Mathias Gidsel, der ser den tætte stilling som en mulighed for at skabe overraskelser:

“Jeg kan godt lide, at hele hovedrunden er lidt tæt,” lyder det fra Mathias Gidsel til handball-world.news.

For Gidsel handler ambitionerne dog ikke blot om at sikre sig en plads i kvartfinalerne:

“Vi har nu muligheden for at gå efter andenpladsen. Det skal også være vores mål,” siger han fortsat.

Gidsel er samtidig overbevist om, at Füchse Berlin har kvaliteten til at slå samtlige modstandere i gruppen.

Også cheftræner Nicolej Krickau ser frem til de kommende udfordringer, men han er samtidig meget bevidst om, hvor lidt der skal til for at ændre stillingen i den tætte gruppe:

“Vi må bare konstatere, at hver kamp bliver en kamp på liv og død. Og det glæder vi os enormt meget til. Hvis vi lykkes med det, har vi mulighed for at nå andenpladsen. Men vi kan også sagtens ende som nummer seks i gruppen. Så tæt er det,” siger Krickau.

Målet er at hente to point i hver eneste kamp. Lykkes det, kan Füchse Berlin potentielt spille sig helt op på andenpladsen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder