Efter nederlaget til værterne fra Wisła Płock i åbningskampen rejste vestjyderne sig med en stærk præstation i kampen om tredjepladsen.
Højrefløj Magnus Storgaard Pedersen (Magnus SP) var kampens helt store profil med ni mål før pausen og sluttede som topscorer med 12 scoringer. Også Adam Arkos leverede en flot indsats, mens Emil Grønbech og Emil Hansen bød ind offensivt efter pausen.
I den anden ende af banen blev Emil Schatzl en afgørende faktor med 13 redninger, da TTH holdt fast i føringen gennem hele anden halvleg og sikrede sejren.
Næste test venter torsdag mod svenske IFK Kristianstad i Gråkjær Arena.





























