Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

TTH-profil åbner op om hjerteskærende sorg: Mistede tre børn før lykken vendte

TTH Holstebro-målmand Gustavo Capdeville åbner over for TV Midtvest op om smerten ved at miste tre ufødte børn, før drømmen om at blive far nu ser ud til at lykkes.

Skiftet fra portugisiske Benfica til TTH Holstebro har budt på store forandringer for målmand Gustavo Capdeville. Men sideløbende med kulturchok, sprogundervisning og kampe i herreligaen har den portugisiske profil og kæresten Sara Oliveira båret på en tung personlig bagage.

Parret venter i dag en lille dreng, men vejen dertil har været brolagt med dyb sorg. Tre gange tidligere har de mistet det ufødte barn undervejs i graviditeten, uden at lægerne kunne finde en medicinsk forklaring.

Trods de massive mentale slag nægtede parret at slippe forældredrømmen, fortæller Capdeville til TV Midtvest:

“På intet tidspunkt tænkte vi på at give op,” slår Gustavo Capdeville fast over for TV Midtvest.

Det første tab ramte særligt hårdt, da parret allerede havde hørt barnets hjertelyd og valgt et navn. Efterfølgende var de tvunget til at dæmpe forventningerne for at beskytte sig selv, da smerten og skuffelsen gentog sig.

I dag er Sara Oliveira seks måneder henne, og alt forløber planmæssigt. At TTH-profilen nu vælger at dele den sårbare historie, bunder i et ønske om at nedbryde et udbredt tabu:

“Jeg synes, det er ekstremt vigtigt at tale om det, fordi det sker oftere, end folk er klar over, og det ender ofte med at være et tabubelagt emne på grund af, hvor alvorligt og svært det er. Nogle gange føler mennesker, der går igennem den slags situationer, sig alene og er bange for at tale om det,” siger han.

Terminen er sat til februar – umiddelbart efter at målmanden har repræsenteret Portugal ved VM i januar – og parret har allerede besluttet, at sønnen skal hedde Tomás.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder