Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

TTH-spiller advarer før afgørende slag om kvartfinalebillet

TTH Holstebros venstrefløj Joachim Lyng Als advarer før tirsdagens 1/8-finale i pokalturneringen mod TMS Ringsted og peger på defensiven som nøglen til avancement.

TTH Holstebro skifter tirsdag aften ligahåndbolden ud med Santander Cup, når vestjyderne gæster TMS Ringsted i en direkte duel om en plads i pokalturneringens kvartfinaler.

Vestjyderne møder op med frisk selvtillid efter en overbevisende ligasejr på udebane over Skive fH. Den 25-årige venstrefløj Joachim Lyng Als understreger dog, at pokalkampe kræver en helt anden mentalitet, udtaler han til klubbens hjemmeside:

“Pokalkampe har altid deres eget liv. Man ved aldrig helt, hvad der sker. Et hold kan have haft en svær periode, men pludselig vende det hele i en pokalkamp. Det er ofte tætte kampe, og fordi der skal findes en vinder, er der også muligheden for forlænget spilletid. Det giver bare kampene noget ekstra.”

TTH-profilen peger på det defensive fundament og videreførelsen af niveauet fra Skive-kampen som nøglen mod et sjællandsk mandskab, der tidligere har vist tænder i pokalturneringen:

“Ringsted kommer med erfaringen fra en flot pokalsæson sidste år, så vi ved, at det bliver en svær opgave. Vi skal virkelig være til stede fra start og stå med en stærk defensiv, hvis vi skal tage sejren og spille os videre.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder