Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Turneringssejr gør dem et skridt tættere på OL-billet!

Argentina vandt South American Games for tredje gang efter en stærk turnering på hjemmebane. Titlen gav samtidig adgang til Pan American Games i 2027, der fungerer som kvalifikation frem mod OL i 2028.

Argentina kunne søndag juble over guldet ved South American Games efter en turnering, hvor værtsnationen vandt fire af sine fem kampe og sluttede øverst i tabellen.

Argentinerne lagde stærkt ud med klare sejre over Colombia og Chile, inden Uruguay blev besejret 26-21. En 39-11-sejr over Peru betød, at den afsluttende kamp mod Paraguay reelt blev en finale om førstepladsen.

Her blev det langt mere dramatisk. Paraguay kom bedst fra start og førte 4-2, inden kampen bølgede frem og tilbage. Argentina var foran 25-23 med to minutter tilbage, men Paraguay scorede kampens sidste to mål og udlignede til 25-25 med blot otte sekunder igen.

Uafgjort var dog nok for Argentina, der sluttede turneringen med ni point og dermed sikrede sin tredje titel ved South American Games efter triumferne i 2006 og 2010.

Resultatet havde samtidig stor betydning frem mod OL. Argentina og Paraguay kvalificerede sig begge til Pan American Games i 2027, der fungerer som kvalifikation til OL i Los Angeles i 2028. Chile sluttede på tredjepladsen og får mulighed for at spille videre om den sidste kvalifikationsplads.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder