Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tysk landsholdsspiller skifter til CL-klub

Amelie Berger forlader Bensheim/Auerbach og skifter til kroatiske RK Podravka, hvor den tyske landsholdsspiller får mulighed for Champions League-håndbold.

Amelie Berger skal prøve kræfter med håndbold uden for Tyskland.

Den tyske landsholdsspiller forlader Bensheim/Auerbach og skifter til den kroatiske topklub RK Podravka i Koprivnica. Det skriver Sport Bild.

Dermed venter der en ny udfordring for højrefløjen, der tidligere har spillet for Bayer Leverkusen, Bietigheim og Borussia Dortmund i Bundesligaen.

“Efter ti år i den tyske Bundesliga var det tid til en ny udfordring for mig. At spille i et andet land, konkurrere på højt niveau og kæmpe om titler tiltalte mig meget,” siger Amelie Berger ifølge Sport Bild.

Podravka er Kroatiens førende kvindeklub, og muligheden for Champions League-håndbold spillede en væsentlig rolle i beslutningen.

“Selvfølgelig spillede Podravkas historie og muligheden for at spille i Champions League også en vigtig rolle i min beslutning. Da jeg så Podravkas kampe, kunne jeg rigtig godt lide holdets spillestil. Stilen er meget dynamisk, og jeg tror, at jeg med min hurtighed kan bidrage og hjælpe holdet med at score så mange lette mål som muligt,” siger hun.

Berger håber samtidig at kunne tage erfaringen fra Bundesligaen med til Kroatien.

“Jeg håber, at jeg kan bidrage med mine erfaringer fra Bundesligaen og hjælpe holdet, hvor og hvornår jeg kan. Mit mål er at støtte mine holdkammerater, så vi kan fortsætte klubbens succes og nå de mål, vi har sat os,” siger Amelie Berger.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder