Live – Mest læste Håndboldnyheder

Bjarne

Tysk landstræner får forlænget sin kontrakt trods stor kritik

Efter flere spekulationer står det nu klart, at den nuværende cheftræner for det tyske landshold Alfred Gislason fortsætter frem til OL 2028 i Los Angeles.

Der har længe været stor diskussion om, hvorvidt den nuværende tyske landstræner Alfred Gislason skulle fortsætte som landstræner for det tyske herrelandshold.

Den 66-årige islændinge havde oprindeligt en kontrakt gældende til og med VM 2027, men man har i det tyske håndboldforbund (DHB) nu valgt at forlænge yderligere med et enkelt år. Dermed vil Alfred Gislason nu stå i spidsen for det tyske landshold frem til OL i Los Angeles i 2028.

“Alfred er ikke kun en imponerende træner, men også i enhver henseende et pålideligt menneske. Dette afspejledes i vores diskussioner i løbet af de sidste par uger, som – præget af gensidig tillid og stor ro – med succes førte os til dette resultat” siger Ingo Meckes, bestyrelsesmedlem for sport i det tyske håndboldforbund på DHB’s hjemmeside.

Alfred Gislason overtog jobbet som tysk landstræner tilbage i 2020, og har siden da været med til at vinde OL sølv med legene i Paris i 2024 og EM-sølv ved slutrunden i januar.

Derudover har han også haft flere succesfulde år som træner på klubplan, hvor han bl.a. opnåede stor succes i sine år som cheftræner for den tyske topklub THW Kiel i perioden 2008-2019.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder