LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Esben

Udlandet har virkelig fået øjnene op for Thomas Arnoldsen

Det er ikke mange dage siden, at et stort tysk medie skrev om Thomas Arnoldsen...

..som en af de bedste unge spillere ved VM, og nu følger svenskerne trop. Handbollskanalen.se udnævner ham som en af de fem bedste playmakere ved VM.

De har følgende top 5:

1. Nedim Remili, Frankrig

Om hvorfor han er øverst på listen, skriver de følgende:

"Var ikke lige så skarp under OL som i mesterskaberne før, hvilket kunne mærkes på Frankrigs spil – deres opbyggede angrebsspil virkede krampagtigt fra start til slut. Men alle ved, hvilket niveau Remili kan ramme, når han vil, og man behøver blot kigge på, hvordan han har præsteret i Champions League i efteråret, hvor han ligger højt i både mål- og assistligaen."

2. Luc Steins, Holland

Ham har vi lige skrevet en længere artikel om, for han er virkelig dominerende på et hold og har haft en interessant rejse til toppen. Læs mere om ham HER.

3. Aymeric Minne, Frankrig

En spændende fransk spiller, der drømmer om at spille på hold med Mathias Gidsel. Læs mere om det og Minne HER.

4. Tobias Grøndahl, Norge

Hans evner kender vi alt til i Danmark, hvor han brillerer for GOG.

5. Thomas Arnoldsen, Danmark

Om Thomas skriver de følgende:

“Pytlick-Arnoldsen-Gidsel. En ubehagelig bagkæde, som Danmark (formentlig) vil kunne drage nytte af i mindst ti år endnu. Arnoldsen var virkelig god for sit Aalborg i Champions League i sidste sæson, fik et internationalt gennembrud under OL og har siden fortsat med at dominere i Champions League i efteråret. Klar til at tage endnu et skridt for Danmark, og det ville vel ikke overraske nogen, hvis han gør det under VM.”

Thomas Arnoldsen

De fleste af jer kender Thomas Arnoldsen rigtig godt nu, men lad os lige genopfriske hans første år som håndboldspiller:

Thomas Arnoldsen er en vaskeægte Skanderborg-dreng. Han er født og opvokset i byen, og han har altid spillet i Skanderborg Håndbold. Faktisk begyndte han allerede med håndbolden i Skanderborg som 4-årig. Efterfølgende viste han igennem mange år og op igennem rækkerne prøver på sit enorme håndboldtalent.

Som 16-årig flyttede Thomas ind på Skanderborg Håndbold Elite Akademi eller SHEA, hvor han spillede i 3 år, og især her fik mange mennesker øjnene op for Thomas´ talent. Han var og er ikke blot en fantastisk håndboldspiller, men han har også altid haft en stor ærgerrighed for at vinde. Lige meget om det har været håndboldtræning i hallen, styrketræning i fitnesslokalet eller løbetræning på løbebanen har Thomas altid ydet fuld indsats. Det er sådan hans tidligere træner på SHEA Morten ”Molle” Christensen beskriver ham på SHEA´s facebookside. 

Thomas var i 2019 med til at vinde danmarksmesterskabet for U16 med Skanderborg Håndbold. DM-titlen blev kørt i hus efter en 26-22 sejr over GOG Håndbold i finalen. Året forinden var Thomas og resten af Skanderborg-mandskabet tæt på at vinde DM-guld på hjemmebane som næsten udelukkende førsteårs U16-spillere.

I semifinalen mod GOG var Arnoldsen kampens helt store oplevelse, da han med 12 mål og titlen som kampens spiller var stærkt medvirkende til at holdet kvalificerede sig til DM-finalen. Du kan læse mere om DM-semifinalerne HER. Finalen blev dog for stor en mundfuld og her kunne TIK Taastrup højest overraskende løbe med DM-guldet. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder