LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ungarsk chok mod Japan: Nu vil de revanchere sig mod Danmark

Ungarn fik sig en uventet lussing, da holdet fredag spillede 26-26 mod Japan – et resultat, som Katrin Klujber beskriver som ”et chok”.

Men ifølge højrebacken bliver skuffelsen ikke noget, der tynger holdet, når de i aften møder Danmark.

”Vi havde ikke forventet eller forberedt os på en tæt kamp mod Japan. Vi var meget sure på os selv, og vi er selvfølgelig skuffede, selv om vi er videre til kvartfinalen. Men mod Danmark vil vi vise, at det ikke var vores rigtige udtryk,” siger Klujber til TV 2 Sport.

Opgøret mod Danmark fløjtes i gang klokken 20.30 og bliver afgørende for, hvem der tager førstepladsen i mellemrundepuljen. Begge nationer er allerede videre, men vinderen får et på papiret lettere kvartfinaleprogram.

Ungarn går dermed ind til kampen med et ønske om at vaske deres egen tvivlsomme præstation væk – velvidende at Danmark indtil nu har været urørlig ved VM.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder