Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Værterne er fundet: EM 2030 skriver historie

Frankrig og Belgien skal afholde kvindernes EM-slutrunde i 2030, som samtidig bliver den første med kvartfinaler som en fast del af turneringsformatet.

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har officielt tildelt værtskabet for kvindernes EM-slutrunde i 2030 til Frankrig og Belgien. Det oplyser EHF i en pressemeddelse.

Mesterskabet afvikles fra den 28. november til den 15. december 2030 og bliver fordelt på fire værtsbyer. I Frankrig skal kampene spilles i Dunkerque, Nantes og Paris, mens Antwerpen bliver belgisk værtsby.

EHF har samtidig åbnet mulighed for, at Schweiz på et senere tidspunkt kan indgå som medvært. Det forudsætter dog, at de nødvendige organisatoriske krav opfyldes, hvorefter Zug kan blive tilføjet som værtsby.

EM-slutrunden 2030 bliver desuden det første europamesterskab på kvindesiden, hvor kvartfinaler indgår som en fast del af turneringsformatet. Dermed følger EHF op på ønsket om at skabe flere afgørende knockoutkampe og styrke turneringens sportslige profil.

Tildelingen blev bekræftet af EHF’s eksekutivkomité under mødet i Köln i forbindelse med EHF FINAL4-weekenden.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder