Veszprém-stjerne skifter klub
Til den kommende sæson vender en af de mest markante slovenske håndboldprofiler tilbage til Celje – Gašper Marguč, der skifter fra ungarske Veszprém.
Allerede i en ung alder slog han sig fast som en af Sloveniens mest eksplosive spillere, hvilket i 2014 førte ham til den ungarske gigant Veszprém – en af Europas største klubber.
For det slovenske landshold har han spillet 134 kampe og lavet 459 mål. I Champions League hører han til blandt de 20 mest scorende spillere nogensinde.
Samlet set har han på klub- og landsholdsplan passeret 3000 mål.
Gašper Marguč udtaler følgende i en pressemeddelse om comebacket til Celje:
“Jeg er meget glad for at vende tilbage til min moderklub […]. Jeg kunne se mig selv i projektet, så beslutningen var ikke svær. Jeg vender tilbage fuldt motiveret og ambitiøs. Jeg har en stærk mavefornemmelse af, at dette er det rigtige valg,"
"I Celje, den slovenske håndbolds højborg, vil jeg vinde, kæmpe om alle hjemlige titler og spille os tilbage i Europa”
Klemen Luzar, træner i RK Celje Pivovarna Laško, om første forstærkning til næste sæson:
“Han repræsenterer alt det, vi ønsker af vores spillere. Hans karakter, arbejdsdisciplin og præstationer har holdt ham i en af Europas bedste klubber i 12 år. Det viser, at han er en exceptionel spiller og person, som vil tilføre vores hold stor værdi og fungere som mentor og forbillede for vores unge spillere."