Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Vildt brag mellem Spanien og Portugal endte uafgjort

Se højdepunkterne fra det dramatiske 37-37-opgør mellem Spanien og Portugal i EHF Euro Cup, hvor Ricardo Brandão udlignede i absolut sidste minut.

Der var maksimal underholdning og drama til det allersidste sekund, da de to kommende EM-værter, Spanien og Portugal, tørnede sammen i et vaskeægte håndboldbrag, der endte 37-37 efter 74 scoringer.

Nu kan du se alle scoringer og de hæsblæsende slutfase-højdepunkter fra det iberiske topopgør.

Spanien lignede længe et mandskab med kurs mod sejren efter en stærk start på anden halvleg, hvor de bragte sig foran med 24-19. Portugal, der manglede en skadet Martim Costa, nægtede dog at give op og åd sig langsomt tilbage i opgøret med scoringer fra Luís Frade, Francisco Costa og António Areia samt vigtige redninger af Gustavo Capdeville.

Da spanierne bragte sig på 37-34 i slutfasen, lignede det en afgørelse, men portugiserne leverede et forrygende comeback. Med 14 sekunder igen udlignede Ricardo Brandão til 37-37, hvorefter Ian Tarrafeta brændte Spaniens sidste forsøg.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder