Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Vildt rygte – men med hold i: Dansk landsholdskeeper i spil for Champions League mestrene?

Sandra Toft skulle muligvis være i forhandlinger med Metz om en kontrakt med øjeblikkelig virkning.

Metz har et gevaldigt keeperproblem – spilleren udset til at afsløse opgaven som førstevalg i målet – Gabriella Moreschi – blev korsbåndsskadet i den sidste kamp til Final4 i bronzefinalen.

Her skulle hun erstatte den svenske Johanna Bundsen, der tager til Odense Håndbold. Tilbage i målet er en urutineret duo bestående af tjekkiske Sabrina Novotna, som ikke har fået meget spilletid, og franske Cathrine Gabriel, der blev udlejet til Besancon sidste sæson.

Men sidstnævnte Gabriel har netop indgået et skifte til rumænske CSM Bucuresti – og det efterlader Novotna noget alene på pladsen som målvogter. Dette skifte kan Metz som klub kun have tilladt, hvis de havde en stærk erstatning klar – og her peger mange altså på danske Sandra Toft fra Györ. Den dobbelte Champions League guldvinder, var sidste sæson ude med graviditet, men skulle være klar til pre-season nu! I Györ har de i forvejen Hatadou Sako og Zsofi Szemerey der udgjorde en stærk sidste skanse, men klubben har haft tradition for at rotere flittigt mellem 3 keepere.

Spændende bliver det ihvertfald at se om det er Sandra Toft der står i gult lige pludselig. Det vil i øvrigt være 3 gang på 3 sæsoner at Metz præsenterer et topnavn i målet kort før sæsonstart – først var det Cleopatre Darleux, som spillede en fremragende sidste sæson på topplan – så Bundsen der vandt Champions League guld med dem – og måske Sandra Toft er næste?

Et andet – og måske mere oplagt – bud kunne være hollandske Yara ten Holte, som indgår i en trio i Odense med Bundsen og Althea Reinhardt. Johanna Bundsen får formentlig masser af spilletid, til det er hendes topniveau og bundniveau for svært at overse, og imens de to andre kan svinge mere. Og ten Holte spilletypemæssigt passer godt til Metz der lever på hurtige igangsætninger og præcise udkast. Hvor Althea Reinhardts udkast er meget flotte og præcise, så er farten til at få den kastet sted noget efter de allerbedste i den disciplin.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder