Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Vinderen er fundet: Her er Årets Mandlige Talent 2025/2026

En sæson fyldt med store redninger og afgørende øjeblikke. Frederik Møller kan nu kåres som Årets Talent 2025/2026.

Det oplyser Spillerforeningen Håndbold i en pressemeddelse.

Prisen gives til en ung spiller, der har markeret sig med ekstraordinære præstationer og sportslig udvikling. Derfor var Spillerforeningens direktør, Torben Vinther, til stede i Gråkjær Arena, før TTH Holstebros slutspilskamp mod SAH, for at overrække vandrepokal samt gave fra About Vintage, til en glad og stolt Frederik Møller.

Kåringen er spillernes egen pris, og med næsten halvdelen af stemmerne fra kollegerne, har Frederik Møller markeret sig som en af ligaens mest spændende unge målvogtere. Den blot 19-årige keeper har leveret en imponerende sæson, hvor han med 194 redninger – heraf 19 på straffekast – har været en afgørende profil for TTH Holstebro.

​Frederik udmærker sig særligt med sin skarphed på nærskud, hvor hans eksplosivitet og timing gør ham meget svær at passere. Samtidig læser han spillet godt på langskud, hvilket vidner om en ro, der rækker langt ud over hans alder. Trods sin unge alder har han markeret sig som en af ligaens mest pålidelige sidste skanser.

Stemmefordeling for Årets Mandlige Talent 2025/2026

Frederik Møller, TTH Holstebro, 45% af stemmerne

Gustav Sunesen, Mors-Thy Håndbold, 32% af stemmerne

Simon Sejer, Skjern Håndbold, 10% af stemmerne

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder