Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

DanskHåndbold forlænger markant landsholdsaftale

DanskHåndbold og Borup har forlænget samarbejdet frem til sommeren 2029. Borup fortsætter som Premium Partner for de danske landshold.

Borup fortsætter som partner i DanskHåndbold.

Det oplyser DanskHåndbold, der har forlænget samarbejdet med Borup frem til sommeren 2029. Dermed fortsætter et partnerskab, der begyndte i 2011 og i 2029 vil have varet i næsten to årtier.

Borup er Premium Partner i DanskHåndbold og har gennem årene været en synlig del af oplevelsen omkring de danske landshold.

“Borup har været en del af dansk håndbold i mange år, og gennem hele samarbejdet har de vist et stort engagement og en stærk opbakning til vores landshold og sporten som helhed. Derfor er vi både stolte og glade for, at vi nu kan fortsætte samarbejdet i yderligere tre år,” siger Henrik M. Jacobsen, direktør i DanskHåndbold.

Med aftalen fortsætter Borup som en del af holdet bag både Håndboldherrerne og Håndboldkvinderne frem til 30. juni 2029.

Hos Borup glæder man sig også over forlængelsen.

“DanskHåndbold er en stærk samarbejdspartner for os, og håndbolden samler mennesker på tværs af generationer i hele Danmark. For os er samarbejdet en meningsfuld platform, hvor vi kan bakke op om en sport, der betyder meget for mange,” siger Charlotte R. Willers-Madsen, direktør i Borup.

Borup udvikler og producerer produkter til hus og have og distribuerer til det danske og nordiske marked.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder