Rasmus Storm fik torsdag aften sin officielle debut for KIF Kolding, da holdet vandt 39-28 over Vejles 2. divisionshold i pokalturneringen.
Dermed spillede KIF sig videre, og for Storm blev det samtidig den første betydningsfulde kamp i den nye klub.
“Det er selvfølgelig altid dejligt at komme godt i gang. Altid dejligt med en sejr og komme videre i pokalen,” siger Rasmus Storm på KIF Koldings Facebook-side.
Selvom KIF var store favoritter på forhånd, mener Storm stadig, at der er ting at arbejde videre med.
“Man kan jo kigge på resultatet og sige det. Men jeg synes også, der stadig er ting, der skal arbejdes på. Men jo, vi viser, at vi er bedre.”
Personligt skulle han lige bruge lidt tid på at komme ind i kampen.
“Da jeg først lige kom i gang i anden halvleg, der begyndte det at gå godt. Jeg skulle lige vækkes. Men jeg synes, min tid har været god. Jeg er kommet godt til sammen med en masse gode holdkammerater. Jeg er glad for at være her.”
Nu venter ligapremieren onsdag mod Skive, og Storm glæder sig til sin første kamp i Sydbank Arena.
“Jeg glæder mig super meget til at få lov til at løbe ind og spille på den store bane.”
Nye keepere og etablerede profiler: Her er KIF-truppen
Rasmus Storm er en del af den helt nye keeperduo, KIF Kolding har sat sin lid til efter oprykningen. Se hvordan resten af truppen er skruet sammen før comebacket i Herreligaen.
KIF Kolding er tilbage i ligaen – nu træder seks nye spillere til
Storm var én af seks nye spillere, der officielt trådte ind i KIF-truppen denne sommer. Klubben har ændret markant på holdet før tilbagekomsten til den bedste række.
Dansk ligaklub er klar til alvoren – men én ting bekymrer træneren
Næste opgave for Storm og KIF bliver ligapremieren mod Skive. Modstanderen går ind til kampen med optimisme – men også med en udfordring, der bekymrer cheftræneren.




























