Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Aalborg-fløj hylder vild kulisse: Glad for, at jeg ikke er modstander herinde mere

Magnus Norlyk nettede seks gange og roste den vilde kulisse i Gigantium efter Aalborg Håndbolds 31-29-sejr over TTH Holstebro.

Aalborg Håndbold sikrede sig søndag aften sæsonens anden sejr i Herreligaen med en 31-29-triumf over TTH Holstebro. Opgøret blev en personlig succes for fløjspilleren Magnus Norlyk, der bombede seks kasser ind i sin første officielle turneringskamp i Sparekassen Danmark Arena.

Efter en tæt afslutning, hvor Aalborg trods flere udvisninger i slutfasen holdt vestjyderne fra fadet, satte en tilfreds Norlyk ord på sejren og den elektriske stemning over for Rishøjs Corner:

“Den holdt hårdt. Vi kom foran med 4-5 stykker et par gange, men formåede ikke helt at lukke den. Det blev noget rod til sidst med udvisninger, men vi holdt os oven vande i undertal og fik lukket kampen,” forklarer fløjen og roser publikums opbakning:

“Det var klasse. Det giver virkelig noget ekstra både offensivt og defensivt til os spillere, når hallen tænder til i modgang. Jeg er glad for, at jeg ikke er modstander herinde mere, når de først går i gang. Der er virkelig tryk på.”

Offensivt fik både Norlyk og Patrick Wiesmach masser af plads at boltre sig på ude på fløjene, og det var helt efter drejebogen:

“Vi havde netop talt med Krumme (Morten Bjerre) til træning om at udnytte bredden og vores hurtige spillere. Samtidig udnyttede vi kontraspillet efter gode målmandsredninger. Vi har så bred en trup, at vi bare skal frem over stepperne og løbe modstanderne ned,” lyder det fra Norlyk, der glæder sig over fuldt udbytte med fire point efter to runder.

Arnoldsen leverede ni assists – Aalborg holdt TTH bag sig
Magnus Norlyk og Patrick Wiesmach var fejlfri med seks mål hver, da Aalborg besejrede TTH 31-29. Norlyk satte selv den afgørende scoring ind kort før tid.

Aalborg-profil erkender presset: »Vi skal være glade for hver sejr, vi får«
Patrick Wiesmach satte efter samme kamp ord på den hårde vej til sæsonens anden sejr. Aalborg måtte arbejde for pointene i en kamp med hele 12 udvisninger.

Sjov test venter Aalborg: Skal også møde mægtige franskmænd i CL
Allerede før sæsonstart fortalte Magnus Norlyk, at han var faldet godt til i Aalborg og mærkede udviklingen hver dag. De første ligakampe har givet den tidligere Mors-Thy-fløj en flyvende start.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder