Live – Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

GOG-træner ryster på hovedet af udvisning: – En af ligaens mest fair spillere

GOG fortsatte sin ubesejrede stime i den danske liga med en sejr over Nordsjælland Håndbold. Men undervejs blev Lasse Vilhelmsen sendt ud i to minutter for brok, og det var en kendelse, som cheftræner Kasper Christensen havde svært ved at forstå.

Det var ikke kun spillet på banen, der skabte frustrationer hos GOG i første halvleg mod Nordsjælland.

En udvisning til Lasse Vilhelmsen for brok var blandt de situationer, der fik sindene i kog hos de ubesejrede fynboer.

Og netop den kendelse undrede GOG-træner Kasper Christensen.

– Vi er selvfølgelig kede af, at Lasse Vilhelmsen, som er kandidat til at være en af ligaens mest rare og mest fair spillere, skal kaldes ud på en udvisning for brok. Det synes vi selvfølgelig er uretfærdigt, siger Kasper Christensen.

Selvom GOG-træneren ikke var tilfreds med udvisningen, var han samtidig klar over, at hans eget hold bidrog til den hektiske stemning.

– Jeg tror egentlig, mange af kendelserne er gode nok. Men der er angrebsfejl i den ene ende og den anden ende, og vi får ikke helt vores spil til at rulle, forklarer han.

Selvom Kasper Christensen mente, at udvisningen var hårdt dømt, var han ikke i tvivl om, at spillerne skal undgå at bringe sig selv i den slags situationer.

Men Lasse Vilhelmsen skal næppe frygte en større opsang fra cheftræneren.

– Nej, det tror jeg egentlig ikke. Der er nok noget til bødekassen. Det styrer jeg jo ikke helt. Vi må selvfølgelig aldrig få udvisninger for brok, og det ved Lasse Vilhelmsen også godt. Men vi synes måske, at den var lidt hårdt dømt, siger Kasper Christensen.

Trods frustrationerne lykkedes det GOG at bevare sin status som ubesejret i ligaen.

Og ifølge Kasper Christensen fortæller sejren noget om den udvikling, holdet har gennemgået.

– Jeg synes, sejren trods alt er udtryk for en form for modenhed, der er blevet bedre på vores hold over de sidste sæsoner. Det her var sgu nok en kamp, vi godt kunne have tabt i sidste sæson, siger han.

Cheftræneren erkender samtidig, at GOG selv var med til at skabe den hektiske første halvleg, som i højere grad kom hjemmeholdet til gode.

– Vi var lidt med til at øge stressniveauet i første halvleg, og det hjælper Nordsjælland mere, end det hjælper os. Men jeg er glad for at se spillernes reaktion i anden halvleg. Vi fik virkelig rettet ind i pausen, og så spillede vi med stort fokus på os selv og ikke så meget andet, lyder det fra Kasper Christensen.

Dermed kunne GOG rejse hjem med endnu en sejr og en intakt ubesejret stime.

Og selvom Lasse Vilhelmsens udvisning muligvis kommer til at koste en skilling i bødekassen, slap fynboerne fra Nordsjælland med det vigtigste: To point.

Og det her, det er jo bare endnu en søjere. På en sejr, på en sejr, på en sejr. Hvad er det for en sæsonstart, I har fået?

– Selvfølgelig på mange punkter været det en rigtig flot sæsonstart. Og i håndboldligaen har den jo været næsten perfekt, kan man sige. Jeg synes, vi flytter os ret fint. Vi har løftet vores bundniveau. I starten af sæsonen synes jeg, at vi havde nogle flotte toppe rent præstationsmæssigt. Men også nogle udfald, bl.a. en kamp nede i Sporting, en hjemmekamp mod TTH. En anden halvleg i Skanderborg, hvor vi havde kontrol på kampen, men ikke lige kan holde fast. Og der synes jeg egentlig, at vi har været igennem en lang periode, hvor vi har spillet godt, men også stabilt. Vores bundniveau har været rigtig godt. Der har været et par kampe, hvor vi ikke har lukket modstanderen igen.

– Det synes jeg også er tilfældet mod Nordsjælland. Selvfølgelig lidt sent i kampen, men vi har stor respekt for at skal herover. Vi ved godt, hvor svært det er at vinde kampe i en dansk håndboldliga. Men da vi sådan får kampen, om ikke andet stillingsmæssigt oppe på tavlen, da vi får den over på vores præmisser, der synes jeg, vi holder Nordsjælland fornuftigt væk.

– Det er det, vi er blevet bedre til i forhold til de forgangne sæsoner. Når vi har initiativet, så er vi bedre til at holde fast i vores føringer og få kvalt kampen, slutter Kasper Christensen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder