Live – Mest læste Håndboldnyheder

Redaktionen

Aalborg tilbage på førstepladsen efter tæt affære

Lørdag eftermiddag tog Aalborg Håndbold hjemme imod Sønderjyske, en kamp der modsat klubbernes første opgør var meget lige og endte 28-26 til hjemmeholdet.

888ligaens førerhold fra Aalborg startede sæsonen mod netop Sønderjyske, det var en kamp der endte 15-28 til ålborgenserne, og hvor der var klasseforskel på de to mandskaber. Denne klasseforskel var ikke lige så tydelig i dagen opgør, som først blev afgjort til sidst i kampen.

Hjemmeholdet kom bedst fra start i dagens opgør og havde efter 10 minutters spil, bragt sig foran 6-3 blandt andet grundet to mål fra fløjspilleren Buster Juul. Men i den efterfølgende periode vågnede Sønderjyske for alvor op, og fik både lukket ned for Aalborg angrebet og havde selv succes i den anden ende. Derfor fik de hurtigt hentet Aalborg igen, og kampen var igen fuldstændig lige.

Det lykkedes dog ikke Sønderjyske at holde fast i de gode takter, og kunne derfor ikke trække fra hjemmeholdet. Til gengæld var det Aalborg som havde teten resten af første halvleg, dog uden at få et afgørende hul til gæsterne fra Sønderjyske. Derfor kunne de to hold gå til pause med stillingen 13-11.

2.halvleg startede utrolig tæt, og efter 41 minutter lykkedes det for første gang Sønderjyske, at bringe sig i front i dagens kamp. Men det skulle senere hen vise sig, at blive første og eneste gang, at sønderjyderne var foran. Aalborg svarede nemlig igen, og var atter i førersædet.

Da der resterede 5 minutter af kampen var hjemmeholdet foran 25-22, og man sad her med fornemmelsen af, at kampen var afgjort. Måske havde hjemmeholdet det også sådan, for de lod i hvert fald Sønderjyske komme tilbage i kampen, og med 30 sekunder tilbage stod kampen 27-26. Men endnu en gang scorede Buster Juul kampens afgørende mål, og gjorde det derfor til slutresultatet 28-26.

Med de to point fra dagens opgør kunne Aalborg Håndbold tilbageerobre rækkens førsteplads fra Bjerringbro-Silkeborg, der tidligere på dagen slog oprykkerne fra Randers 31-28

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder