Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Magdeburg fortsatte suveræn stime uden Saugstrup

Se højdepunkterne fra SC Magdeburgs 35-32-sejr over Kolstad Håndball, hvor Oskar Vind scorede fire mål, og unge talenter fik chancen i Champions League

SC Magdeburg fortsætter sin suveræne stime i Champions League. Torsdag aften hentede det tyske storhold en 35-32-sejr på udebane over norske Kolstad Håndball efter en underholdende affære.

Med billetten til hovedrunden og maksimumpoint allerede i hus benyttede cheftræner Bennet Wiegert opgøret til at rotere i truppen. Den danske landsholdsanfører Magnus Saugstrup var ikke med i truppen til opgøret, og i hans fravær fik den blot 18-årige Malte Elze værdifulde minutter sammen med flere andre unge talenter.

Fra fløjen bød en anden dansker sig stærkt til, da Oskar Vind nettede fire gange for gæsterne.

Opgøret udviklede sig desuden til en ren skudduel mellem Kolstads Simon Jeppson (10 mål) og Magdeburgs Philipp Weber, som endte med at løbe med topscorerværdigheden med hele 11 scoringer på 14 forsøg.

Efter en helt lige første halvleg, der sluttede 15-15, trak gæsterne fra i slutfasen, hvor målvogter Dominik Kuzmanović fik lukket af bagude. Magdeburg er dermed sammen med FC Barcelona og Veszprém de eneste mandskaber med rent bord efter fem runder.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder