TTH Holstebro var af mange spået en placering i toppen af rækken af denne sæson af Herreligaen.
Sådan er det dog ikke gået inde på banen, da TTH-mandskabet har ramt en sæson, hvor tingene bare ikke har fungeret.
Det har derfor også betydet, at de er at finde i nedrykningsspillet, hvor de fik en skidt start, da det blev til et nederlag på 28-35 til SønderjyskE i den første kamp.
Læs også: TTH Holstebro – SønderjyskE i tal
Nederlaget betyder derfor også, at de indtil videre indtager sidstepladsen i puljen, som i sidste endte vil betyde, at de skal møde enten HØJ eller Grindsted om en plads i Herreligaen i den nye sæson.
TTH-profilen, Allan Damgaard, siger følgende til Dagbladet-Holstebro-Struer:
“Jeg er næsten bange for, at vi ikke får det vendt i år. Vi slås med så meget, og vi kan tydeligvis ikke finde ud af at spille flot håndbold, så vi må bare fighte os igennem det her nedrykningsspil.”





























