Altså, moralsk set er Emil Nielsen den bedste målmand ved VM, men det mener IHF ikke
…at en målmand skal have haft mindst 10 skud mod sig for at komme på listen.
Det synes vi, set med danske øjne, er lidt lavt sat, så moralsk set er Emil den bedste hidtil, efter vores mening.
Inden vi ser nærmere på top 10, lad os lige kigge på den franske målmand, der har spillet to kampe ved VM med stor succes – han er en spændende spiller:
Samir Bellahcene
Samir Bellahcene, født i 1995 i Montpellier, er 1,91 meter høj og vejer 120 kg.
Han måtte tage en lille omvej, fordi to store stjerner stod i vejen i Montpellier, hvor han som 11-årig blev en del af deres ungdomsakademi.
Han skrev senere kontrakt med klubben, men spilletiden var begrænset på grund af konkurrence fra Vincent Gérard og Nikola Portner.
I 2017 skiftede han til Massy Essonne Handball, som netop var rykket op i den franske liga. Selvom klubben havde en svær sæson og endte sidst i ligaen, leverede Bellahcene fremragende præstationer. Han blev udnævnt som en af sæsonens tre bedste målmænd og kåret som årets største talent.
Efter Massys nedrykning skiftede Samir Bellahcene til Dunkerque HGL, hvor han hurtigt blev fast målmand.
I april 2023 fik han sin første udtagelse til det franske landshold.
I sæsonen 2023-2024 blev han udlejet til THW Kiel som erstatning for den skadede franske målmand Vincent Gérard, og senere blev det til en fast kontrakt.
Emil Nielsen vs. Samir Bellahcene
Spillernavn | Hold | Red. % | Skud | |
---|---|---|---|---|
1 | Samir Bellahcene | Frankrig | 43,4 | 23 |
2 | Emil Nielsen | Danmark | 42,3 | 156 |
3 | Dominik Kuzmanović | Kroatien | 41,9 | 124 |
4 | Rangel Da Rosa | Brasilien | 40,0 | 160 |
5 | Viktor Hallgrimsson | Island | 39,8 | 133 |
6 | Torbjørn Bergerud | Norge | 38,7 | 111 |
7 | Jannis Scheidiger | Schweiz | 37,1 | 35 |
8 | Marcel Jastrzebski | Polen | 36,7 | 79 |
9 | Andreas Wolff | Tyskland | 36,4 | 151 |
10 | Domenico Ebner | Italien | 36,0 | 161 |