Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Barcelona dropper stjerne som anfører til sommer

Carlos Ortega har sat en klar dato på, hvornår Dika Mems tid som anfører i FC Barcelonas håndboldhold er slut.

Den franske bagspiller beholder anførerbindet resten af indeværende sæson, men fra næste sæson er det slut. Det bekræfter Barcelonas cheftræner Carlos Ortega, efter det tidligere på ugen blev officielt, at Dika Mem forlader klubben i sommeren 2027 for at fortsætte karrieren i Füchse Berlin.

“Jeg synes ikke, at det er det rigtige tidspunkt at ændre på det nu. Jeg har talt med spillerne og de øvrige anføreremner, og selv om Dika Mem ikke bliver anfører næste sæson, så ville en ændring midt i sæsonen ikke gavne holdet. Det vigtigste er, at holdet fungerer,” siger Carlos Ortega ifølge Mundo Deportivo.

Dermed fastholder Barcelona kontinuiteten resten af sæsonen, selv om det står klart, at Mem går ind i sin sidste periode som anfører efter mere end et årti i den catalanske klub.

Carlos Ortega ser samtidig frem mod den kommende Copa del Rey-kamp som spilles i weekenden, og erkender, at pausen med landshold har sat sit præg på forberedelserne.

“Vi mangler naturligt nogle mekanismer efter landsholdspausen, og det er netop i sådan en turnering, at modstanderne kan overraske. Det er et trofæ, og hvis jeg var i vores modstanderes sted, ville jeg se det som en oplagt mulighed for at slå os,” siger han.

Barcelona møder Bidasoa Irún i semifinalen, og her har Ortega stor respekt for modstanderen, som han betegner som et af de hold, der har voldt Barça flest problemer i de senere år.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder