Bent Nyegaard
Fakta
Fulde navn: Bent Nyegaard
Født: 13. december 1951 i Odense
Bopæl: Odense
Ægtefælle: Jeanne Bassett Nyegaard
Børn: Simon Nyegaard og Silja Nyegaard
Beskæftigelse: ekspert og kommentator på TV2
Bent Nyegaard biografi og ungdom
Selvom Nyegaard er bedst kendt som håndboldekspert og -ekspert, har han naturligvis også selv haft en håndboldkarriere. Den startede da han var blot 6 år i den lokale klub Odense KFUM. Det var dog ikke nok sport for unge Nyegaard, der også spillede fodbold – og faktisk på et rimelig godt niveau. Nyegaard kom helt ind omkring fodboldungdomslandsholdet, men alligevel var det håndbolden der vandt i sidste ende. Han var bundseriøst omkring sporten, hvilket også medførte, at Nyegaard ikke drak spiritus indtil han var i starten af 20’erne. Som 14-årig lod han overskægget gro, og hans overlæbe har ikke set lyset siden da – af den grund er Nyegaards overskæg nu blevet et af hans største kendetegn.
Karrieren som spiller blev dog ikke så lang grundet en skade, men det skulle ikke holde ham fra den sport, hun nu engang elskede så højt. Nyegaard påbegyndte derfor en trænerkarriere, da han som nyuddannet skolelærer rejse til Reykjavik i Island i 1980 for at undervise. Her blev han træner for klubben IR Reykjavik, som altså blev startskuddet til en meget lang karriere inden for håndboldens verden. Da Nyegaard vendte tilbage til Danmark 3 år efter, blev han ansat som uddannelseskonsulent på Fyns Stiftstidende, hvilket åbnede hans øjne for journalistikkens verden. Fem år efter ansættelsen fik han jobbet som sportsredaktør på Fyns Amts Avis.
Det var dog ikke nok for Nyegaard, der i 1984 blev ansat som træner for GOG på Sydfyn. Her var han on and off i 17 år som både træner og sportschef, hvor han fra 1999 til han forlod klubben i 2004 vandt fem pokalmesterskaber og fire titler som Danmarks bedste. I 2004 forlad han GOG og Fyn og flyttede sammen med sin kone og to børn til Tvis, for at træne herreligaholdet Team Tvis Holstebro.
Her ledte han holdet frem til 2006, hvorefter han tilbragte 11 år som sportschef for først Bjerringbro-Silkebog/Voel, senere FC Midtjylland og til sidste HC Odense. Nyegaard har desuden været træner for Ribe HK. Ud over dette imponerende CV, blev Nyegaard i 1999 endda tilbudt rollen som herrelandsholdstræner, men takkede nej.
Bent Nyegaard som kommentator og ekspert
Det var dog ikke af hvilken som helst grund, at trænerkarrieren stoppede i 2006. Her blev Nyegaard nemlig tilbudt en fastansættelse på TV2, hvor han havde arbejdet siden 1999. Dette betød dog at han måtte vælge, og i sidste ende valgte han at fravælge trænertjansen, som ellers havde været en kæmpe del af hans liv i så mange år.
Lige siden har Nyegaard været en utrolig stor del af dansk håndbold. Han er med til samtlige slutrunder som kommentator, og er blevet kendt for sin meget ærlige og ligefremme kommentarer. Han er ligeglad med, hvad andre synes og mener, og man er sikker på altid at får at sandfærdigt svar fra ham. Dette har flere gange ført til konflikter, ikke mindst med den tidligere landstræner Ulrik Wilbek. Om netop de to uenigheder udtalte Nyegaard til BT:
”Der er for nok ikke mange, jeg er mere uenig med end Ulrik Wilbek. Vi har været meget uenig omkring, hvordan man skulle drive det landshold. Men han har jo vundet en del, så han er nok den, der flest gange har kunnet le sidst og bedst. Men fordi man vinder, kan man godt være uenig i, hvordan man håndterer holdet.”
Med netop Ulrik Wilbek som træner var der i 2009 stor uro i herrelandsholdslejren, efter Nyegaard gang på gang havde udtalt, at den dengang meget unge målmand, Niklas Landin, burde blive skiftet ud af VM-truppen grundet hans alder og mangel på erfaring. Det blev på et tidspunkt for meget for 1. målmanden, Kasper Hvidt, der udtalte til Fyns Stiftstidende, at han mente, Nyegaard burde fyres:
”Har manden haft et anfald? Har han set kampene i 3-D? Nu er Bent Nyegaard ikke noget orakel, og han skal have lov til at mene, hvad han vil. Men det er utroligt, at TV2 har ham ansat i det job.”
Det blev Nyegaard dog ikke, og i dag er han i en alder af 70 år at finde til både kvinde- og herreligakampe på TV2 og TV2 Sport, og han er ligeledes med til samtlige slutrunder. Med sig har han altid sin faste makker i kommentatorboksen, Thomas Kristensen. Sammen har de to skrevet bogen ”Guldrejsen” fra 2013.
Nyegaards karakterbog
Nyegaard er gennem årene blevet så troværdig blandt danskerne, at han har fået tildelt den meget specielle rolle at skulle uddele karakterer efter hver landskamp på både kvinde- og herresiden. Dette har fået navnet ’Nyegaards karakterbog’, hvor der bliver delt bundærlig ris og ros til samtlige spillere. Derudover får hver spiller og cheftræneren en karakter på skalaen 1-6, medmindre spilleren har fået for lidt spilletid til en vurdering – så får spilleren UB (uden bedømmelse). Til sidst, men ikke mindst, bliver der også kåret en kampens spiller.
Bent Nyegaard privatliv
Nyegaard er en meget privat person. I medierne er han altid professionel og han deler udelukkende håndboldrelaterede ting på sin Facebook og Instagram. I en stor artikel om hovedpersonen skriver BT, at han
”… stædigt hellere vil tale om håndbold og sin kærlighed til vin end om sin tidligere kone, kærester, børn, og hvad der sker i privaten.”
Vi ved dog at Nyegaard er gift med konen Jeanne, som han bor i Odense med. Sammen har parret børnene Simon på 34 og Silja på 31 år.
Mest læste nyheder om Bent
TV-kommentator rystet over sammenbrud
Ekspert: USA bør aflyse VM-deltagelse
Ung fransk stjerne kommer ikke til VM
Ekspert om skrivebordsnederlag: Det er helt på månen
Bent Nyegaard om Lasse Møller: En kandidat til EM 2018
Andre portrætter
Morten Olsen
Mathias Gidsel
Nikolaj Øris
Mikkel Hansen
Mads Mensah
Sandra Toft
Videoer
Se video af danske ligaprofiler fra sæsonen 2020 fortælle om, hvad de kunne lære Nyegaard:
Se video af Bent Nyegaard og Thomas Kristensen i hård konkurrence om IKKE at grine at håndboldrelaterede far-jokes: