Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Bojana Popovic før Brest-brag: Glæder sig til intens Champions League-kulisse

Bojana Popovic og CSM Bucuresti skal forsøge at rejse sig mod Brest Bretagne efter det overraskende Champions League-nederlag til Sola.

CSM Bucuresti skal forsøge at slå tilbage i EHF Champions League, når Bojana Popovic og hendes mandskab lørdag aften gæster Brest Bretagne.

Rumænerne kommer fra et overraskende 22-30-nederlag hjemme mod Sola og har hentet tre sejre i sæsonens første seks kampe. Valeriia Maslova og danske Emma Friis har været blandt de markante målscorere med henholdsvis 33 og 31 scoringer.

I Brest venter en gentagelse af bronzekampen fra Final4 i juni, hvor CSM Bucuresti trak sig sejrrigt ud. Brest åbnede den nye sæson med fire sejre i træk under Tomas Hlavatý, men har siden tabt til både FTC og Team Esbjerg.

Til eurohandball.com understreger CSM-cheftræner Bojana Popovic, at hun ser frem til at spille i Brest Arena, hvor flere af hendes spillere har en fortid:

“Vi forventer en vanskelig udekamp i Brest, men vi ser også frem til at spille sammen igen efter landsholdspausen og forsøge at få det bedst mulige resultat ud af det kommende dobbeltopgør. Atmosfæren i Brest Arena er altid fantastisk, og det er en sand fornøjelse at spille der. Flere spillere fra vores trup har tidligere spillet i Brest og glæder sig til et gensyn med det publikum.”

Historikken på fransk grund er ikke i CSM Bucurestis favør. Klubben har blot vundet ét af sine hidtidige fire besøg i Bretagne.

Popovic giver indikation om fremtiden på det danske kvindelandshold!
Bojana Popovics aftale omkring det danske landshold udløber ved årsskiftet, og montenegrineren har gjort sin egen holdning til fremtiden klar.

Popovic varsler alvorlig samtale efter kollaps
Efter 22-30-nederlaget til Sola fældede Popovic en hård dom over CSM-spillernes mentale indsats og varslede en alvorlig intern samtale.

Emma Friis leverede 11 mål i rumænsk drama
Den danske landsholdsfløj leverede 11 scoringer og fem bolderobringer, da CSM Bucuresti måtte helt ind i slutfasen for at sikre sejren.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder