Bjerringbro-Silkeborgs Johan Hansen pådrog sig tilbage i februar en korsbåndsskade. Den dygtige højrefløj er ved at kæmpe sig tilbage til håndboldbanen, og han udtaler til Midtjyllands Avis, at det går fremad.
Til træning den anden dag kunne han blandt andet lave en række fysiske øvelser krydret med afslutninger. Johan Hansen udtaler:
“Jeg har fået lov til at lege lidt med en bold her på det seneste efter fem lange måneder i styrkelokalet. Nu har jeg endelig fået harpiks på fingrene igen, og det er dejligt.”
Han er dog klar over, at der stadig er et stykke tid til, at han kan være med, hvor det virkelig gælder. Han håber på at være tilbage omkring juletid. Han siger:
“Jeg håber, det bliver før jul, men nu må vi se, om det bliver i december – ellers vi skal hen til februar.”
Johan pointerer, at sundhedssektoren i Bjerringbro-Sileborg – Tom Jensen og Lars Raundahl Rasmussen – holder et skarpt øje med, at Johan Hansen ikke presser knæet for meget.



























