Tilgangen af internationale verdensstjerner til Handball-Bundesligaen fortsætter med uformindsket styrke, og ligaens ledelse vil nu i langt højere grad udnytte profilernes gennemslagskraft uden for banen, forklarer HBL-præsident Uwe Schwenker i et interview med Handball-World.
Med sommerskifter for profiler som Alex Dujshebaev (VfL Gummersbach), Dani Dujshebaev (MT Melsungen) og Aymeric Minne (SG Flensburg-Handewitt) samt fremtidige stjerneaftaler med blandt andre Dika Mem, ser Schwenker en klar tendens til, at verdenseliten igen søger mod Tyskland. Samtidig er ligaen blevet markant bredere i toppen, hvor fem-seks mandskaber i dag reelt kæmper om mesterskabet modsat tidligere tiders dominans af blot Kiel og Flensburg.
Den sportslige tiltrækningskraft skal nu veksles til større synlighed og udbredelse. Med en ny navnesponsor i Opel og langsigtede tv-aftaler med Dyn og public service-stationerne er det økonomiske fundament på plads, men det mediemæssige aftryk skal styrkes:
“Vi er under alle omstændigheder nødt til at gøre mere medialt. Sportsgrene promoveres naturligvis via ansigter, og det gælder også for håndbold,” understreger Uwe Schwenker.
Strategien indebærer, at spillernes personligheder og baggrundshistorier skal i fokus for at give sporten et mere personligt præg – en satsning, der skal række langt ud over den forestående VM-slutrunde på hjemmebane.
Dika Mem og Costa-brødrene skal løfte Bundesligaen kommercielt
HBL har allerede meldt ud, at ligaens største profiler skal bruges langt mere aktivt i markedsføringen. Målet er at gøre stjerner som Dika Mem kendte langt uden for håndboldens egen boble.
Bundesligaklub jagter det helt store – nu lurer Champions League-drømmen
Alex Dujshebaev er blandt de markante navne, som er kommet til Bundesligaen denne sommer. I Gummersbach skal han være med til at løfte en klub, der allerede har sat kurs mod den absolutte top.
Tysk landsholdsanfører bekymret: “Jeg er bekymret for de internationale topklubber”
Johannes Golla ser Bundesligaens massive tilgang af verdensstjerner som et kvalitetsstempel. Samtidig frygter han, at udviklingen kan svække de internationale topklubber uden for Tyskland.





























