Selvom hovedparten af tilskuerne i Jyske Bank Boxen i Herning næsten udelukkende heppede på Island, var det Kroatien, der til sidst kunne løfte bronzemedaljerne efter en vanvittig thriller: 34-33.
Kroaterne tog føringen tidligt og holdt hovedet koldt, selv da Island kæmpede sig tilbage fra et stort efterslæb og fik hele publikum med sig. Ivan Martinovic og resten af Kroatien viste ro, kynisme og teamwork, og i sidste sekund holdt de fast i sejren.
Se kampen i tal HER
Kroatiens landstræner, Dagur Sigurdsson, sagde følgende til EHF efter kampen:
“… Det var virkelig en god præstation af mange spillere. Vi ofrede os for denne medalje. Det var en stærk holdindsats, især da Island kom tilbage i kampen. Vi er virkelig glade, men vi har også stor respekt for Islands kamp.”




























