De seneste sæsoner har bagspilleren markeret sig stærkt i den danske liga og har også landskampe for Danmark.
– Jeg glæder mig til at komme til Molde i næste sæson. Klubben har høje ambitioner, og jeg ser gode muligheder for at udvikle mig. Jeg er spændt på at komme lidt væk fra Danmark og ser frem til at blive en del af Molde, møde holdet og alle omkring klubben, siger Olivia i en pressemeddelse.
I oktober 2024 fik hun debut på det danske landshold under en turnering spillet i Norge.
Moldes kommende cheftræner Raymond Hamar har fulgt Olivia i længere tid og er meget tilfreds med at få hende til Norge.
– Olivia er en spiller, som har gjort det godt i den danske liga i flere år. Hun er vant til at have en central rolle både offensivt og defensivt. Jeg glæder mig til at arbejde med hende og tror, vi sammen kan løfte hende fra et allerede højt niveau til at tage endnu et skridt mod at blive den bedst mulige håndboldspiller, hun kan blive, siger Raymond Hamar.
Olivia blev kåret til månedens spiller i den danske liga i oktober. 20 mål fordelt på tre kampe og et snit på fem assists betød, at hun havde den bedste samlede MEP i oktober.
Olivia slutter sig til truppen i Molde ved sæsonopstarten i juli. Klubben ser frem til at byde endnu en glad dansker velkommen i Rosenes by.


























