Anders Agger Pedersen fortsætter karrieren i Italien, hvor han er blevet præsenteret som ny spiller i Cassano Magnago.
Den danske stregspiller er født i 1998 og måler over to meter. Ifølge den italienske klub skal han bidrage med fysik, international erfaring og styrke i begge ender af banen.
Agger er udviklet i TTH Holstebro, hvor han også nåede at spille europæiske kampe i både Champions League og EHF Cup. I Danmark har han desuden repræsenteret blandt andre Nordsjælland Håndbold og TMS Ringsted.




























