Dansk træner skrev historie - nu forlænger han opholdet
I medio marts sikrede holdet sig den ungarske pokaltitel og i weekenden kunne Allan Heins tropper igen løfte et trofæ, da det ungarske mesterskab blev sikret.
Læs mere her: Allan Heine: Det havde ingen turde håbe på
44-årige Allan Heine kom til klubben i sommers, hvor han i første omgang skulle være assistenttræner for Martin Albertsen.
Martin Albertsen stoppede dog i klubben allerede i oktober måned, og i stedet overtog Allan Heine tøjlerne i topklubben.
Det samarbejde er gået over al forventning, hvor klubben med Allan Heine i spidsen har vundet “The Double” og så for første gang i 27 år… sikke en bedrift!
Det har fået klubbens ledelse til at sende en anmodning om en kontraktforlængelse med den danske træner - og det har Allan Heine accepteret.
“Jeg er meget glad for at fortsætte med at arbejde for denne gigantiske klub, især efter sådan en fantastisk sæson, der netop er afsluttet.. De fortalte mig meget om den særlige Fradi-stemning før, som jeg oplevede fra første dag, jeg er omgivet af en atmosfære, som jeg altid har ønsket mig, det hele er fængslende. Mit mål i denne sæson var at blive lidt bedre hver dag, og det vil jeg også opnå i næste sæson. Der kommer rigtig gode spillere til os, vi bliver endnu stærkere, og som træner vil jeg også have meget flere variationsmuligheder – jeg tror, vi bliver særligt svære modstandere for vores rivaler. Målet er klart: vi vil vinde hver kamp!”, siger Allan Heine til klubbens hjemmeside.
Aftalen mellem de to parter er for nu gældende for den kommende sæson.