Danske profiler afviser lejrkuller: - Nu er vi kommet så langt
sommerpause, men de mange dage i hinandens selskab har ikke - endnu - resulteret i lejrkuller.
STADE PIERRE MAUROY (LILLE, HBOLD.DK): Sådan lyder det i hvert fald fra viceanfører og stregprofil, Magnus Saugstrup.
Afsavnet til hverdagen, familien og klublivet derhjemme begynder at kunne mærkes, men når savnet begynder at bide for meget, så tænker Magnus Saugstrup bare på den næste opgave, der venter Danmark - og det er OL-semifinalen mod Slovenien:
- Vi savner alle dem derhjemme. Men der er egentlig ikke gået lejrkuller i den på nogen måde, Vi har det godt sammen. Vi er stadig dygtige til at gå ned og spille kort eller sidde længe og snakke, eller hvad vi ellers kan finde på, siger Magnus Saugstrup til HBOLD.dk og fortsætter:
- Det hjælper på det, at det ikke bare er hver mand for sig selv, for så kan det godt blive nogle lange dage, når vi er samlet i længere tid.
- Jeg har det fint. Jeg glæder mig til at spille semifinale og forhåbentlig finale. På den anden side er det også rart, at det lakker mod enden, så man kan få afgjort tingene. Det har været lang tid undervejs nu. Det er fedt, og det er de her kampe, vi gerne vil spille. Derfor er det ikke sådan, at man ærgrer siger over, at man er med så langt, fordi det er så fedt, siger han.
Keeper Emil Nielsen måtte da også lige puste ud efter OL-kvartfinalesejren mod Sverige, der gav adgang til de historiske medaljekamp:
- Jeg har det godt. Jeg er glad for, at det lykkes. Det var en virkelig svær kamp. Sverige spiller noget af det bedste håndbold. Jeg fik også snakket med nogle af svenskerne bagefter, som også var virkelig frustrerede, fordi de selv synes, at de spillede en rigtig god kamp.
- På den måde er det credit til os. Vi har været dygtige til at modstå presset. Sverige spiller helt sikkert op til niveau. Skud ud til Sverige. Det er et fedt hold.
- Alle hold har slået alle. Det har været en vild turnering. Vi er det eneste ubesejret hold. Vi har spillet op til niveau, og det er fuldt fortjent, at vi står her. Jeg er stolt over, at vi står her, slutter Emil Nielsen.
OL-semifinalen mod Slovenien fløjtes op klokken 21.30.