Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

HØJ frifundet i strid om tv-kamp

DanskHåndbold tabte disciplinærsag mod HØJ Elite om tv-dækning. Helle Rasmussen udtrykker over for Sjællandske Nyheder tilfredshed med afgørelsen.

DanskHåndbold fik ikke medhold i den disciplinærsag, forbundet i maj åbnede mod HØJ Elite forud for klubbens altafgørende nedrykningsgyser mod KIF Kolding. Striden omhandlede, hvorvidt klubben var forpligtet til at flytte hjemmekampen til en tv-egnet hal for at imødekomme TV 2, men disciplinærinstansen har afvist forbundets krav, skriver Sjællandske Nyheder.

Sagen opstod, efter at hverken Farum Arena, Brøndby Hallen eller Roskilde Kongrescenter var ledige, hvorefter opgøret blev afviklet i Ølstykke Hallen uden tv-produktion.

Afgørelsen vækker stor tilfredshed hos HØJ Elites direktør, Helle Rasmussen, der over for Sjællandske Nyheder udtrykker lettelse over sagens udfald:

“Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at disciplinærinstansen kunne se, at vi gjorde, hvad vi kunne og skulle i forhold til de aftaler, der foreligger med TV 2 og DanskHåndbold om at afsøge mulighederne for at finde en hal, hvor der kunne vises tv fra.”

Sagen ramte sjællænderne på et yderst kritisk tidspunkt i sæsonen, hvor overlevelsen i landets bedste række var på spil. Trods den juridiske sejr endte det sportsligt med et nederlag til KIF Kolding og en nedrykning til 1. division for HØJ Elite.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder