Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Dansker skifter til storklub: Fremhæver særlig egenskab

Kadetten Schaffhausen fremhæver Mikkel Olsens kvaliteter efter skiftet, mens danskeren selv glæder sig til at udvikle sig i den schweiziske topklub.

Skiftet er allerede på plads, og nu sætter både Kadetten Schaffhausen og Mikkel Olsen selv ord på danskerens skifte fra HØJ Elite.

Den 23-årige stregspiller er skiftet til den schweiziske topklub med øjeblikkelig virkning, og hos Kadetten ser man ham som en spiller, der passer godt ind i den spillestil, som træner Jonas Wille er ved at implementere.

Klubpræsident Giorgio Behr fremhæver især tempoet.

“Vi har allerede i de første uger under vores nye træner Jonas Wille set, at tempoet i vores spil er blevet øget på en positiv måde. I Mikkel Olsen har vi fundet endnu en forstærkning, som kan hjælpe os med at spille endnu hurtigere fremover,” siger Giorgio Behr.

Direktør David Graubner peger samtidig på Olsens evne til at bidrage i begge ender af banen.

“Mikkel kan spille både offensivt og defensivt og gør det muligt for os at fortsætte med at forcere omstillingsspillet uden forsvars-angrebsudskiftninger. Dermed bliver han endnu en værdifuld brik i vores jagt på succes både nationalt og internationalt,” siger David Graubner.

Mikkel Olsen selv glæder sig til at komme i gang i sine nye omgivelser.

“Jeg glæder mig enormt meget til at blive en del af Kadetten og til at slutte mig til en klub med store ambitioner. Jeg er overbevist om, at jeg kommer til en klub med et stærkt sammenhold, som giver mig fremragende muligheder for at udvikle mig som spiller. Nu handler det om at komme i gang med arbejdet og vinde kampe sammen med vores fantastiske fans,” siger Mikkel Olsen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder