Skjern Håndbold snuppede lørdag håneretten og to vitale point i Bambuni Herreligaen, da vestjyderne besejrede ærkerivalerne fra TTH Holstebro med 29-27.
Opgøret var cheftræner Oscar Carléns allerførste vestjyske lokalbrag i spidsen for Skjern-mandskabet, og svenskeren var efter slutfløjtet blæst bagover af intensiteten i opgøret.
I et interview på klubbens Facebook-side sætter Carlén ord på sin debut i det traditionsrige derby:
“Man kan godt mærke, at der er noget særligt – der er en helt anden intensitet på. Det føles vel som verdens længste kamp; man giver sig ikke i en eneste duel, og der ligger spillere til højre og venstre. Det er bare en vildt sjov kamp at spille og stå som træner i,” siger Oscar Carlén.
Træneren peger på en svingende affære præget af udvisninger, hvor holdets målmand blev den afgørende forskel:
“Vi har chancen for at få momentum et par gange, men det bliver lidt svingende, fordi vi får nogle udvisninger. Men jeg synes, vi er stærkere til sidst, og Svend (Rughave, red.) har nogle rigtig vigtige redninger, som gør, at vi kan lukke kampen.”
Efter triumfen var stemningen i omklædningsrummet da også på kogepunktet:
“Det er jo bare ren eufori. At mærke, hvor glade alle er – holdet, trænerne og alle omkring klubben. Det betyder så meget for mange mennesker fra Skjern, og så vil man jo så gerne give dem den gave,” slutter Skjern-træneren.
Norsk TTH-spiller oplevede sit første derby: “Det var virkelig en fed oplevelse”
Sidste sæsons første vestjyske derby endte med TTH-sejr, hvor Eskil Reitan efterfølgende fremhævede den særlige stemning omkring opgøret mod Skjern.
Drømmestart i Skjern – ny træner kunne især glæde sig over én ting
Oscar Carlén fik en stærk start som Skjern-træner, da defensiven lagde fundamentet til en sikker pokalsejr i hans første betydende kamp i spidsen for vestjyderne.
Skjern-keeper scorede to gange – 18-19 blev til 24-34
Svend Rughave har allerede markeret sig markant for Skjern i denne sæson med både redninger og scoringer og blev igen en afgørende faktor i derbysejren over TTH.





























