Karakterer er givet efter bedste evne ud fra 7-trinsskalaen.
Emil Nielsen: 4
Han har 3 redninger i første halvleg – to tv-redninger på straffe, men islændingenes mål falder tæt på målet – og det gør det svært for Emil Nielsen. I anden halvleg bliver han byttet med Kevin Møller. Han formår dog at snuppe endnu et straffekast små 5 minutter før tid.
Kevin Møller: 7
Det er ikke mange redninger, men det er vigtige redninger – og det var vigtigt for at knække islændingene og skabe en afstand, der gav danskerne luft.
Johan Hansen: 7
Han scorer på en del – på straffe og fra fløjen. Og han er ikke bange for at gå, når bolden sendes til højrefløj – men han brænder 2 chancer fra hjørnet og et enkelt straffe.
Magnus Landin: 10
Forsvarsspillet blev stabiliseret til trods for fraværet af Simon Hald, Arnoldsson skulle dække centralt og Landin skulle dække venstrebacken som vanligt. Men trods en ny sidemakker, stod han godt imod Omar Ingi Magnusson, og i den anden laver han 4 mål på 4 forsøg.
Emil Jacobsen: 4
Han laver 2 gode mål på straffe, og en fremragende scoring fra hjørnet hvor han viser sig godt frem. Men han brænder også to straffekast. Halgrimsson er ikke en straffekast-ekspert, det var for forkrampet.
Rasmus Lauge: 4
Han har en fin sekvens i angrebet, der fører til scoring – men synergien var der ikke helt med Gidsel og Pytlick, der skulle arbejde mere selv. I 2.halvleg blev det en smule bedre, og han fik blandt andet serveret en bold til Magnus Landin. I forsvaret blev han kørt rundt af Omar Ingi Magnusson og efterlod Simon Hald i kæmpe rum.
Simon Pytlick: 10
Der er noget med 2. halvlege og Simon Pytlick – det var faktisk ikke en dårlig første halvleg. Men spillet blev friere og Pytlick fik ikke sin vante plads mellem back og fløj, i stedet tog han skridtet indover midten og bankede boldene ind fra større afstand. Hans mål ved passivt stående var fremragende, og hans frispilninger til Landin helt i top også.
Mathias Gidsel: 10
Gidsel er bare unik, umulig at beskrive hans evige evne til at lave mål, kombinere sig til frispilninger til sine medspillere. Gidsel er ikke banens bedste spiller idag, men hold op hvor er han bare god.
Thomas Arnoldsen: 10
Dejligt at han er tilbage – han løser jo alle opgaver i dag. Han får virkelig givet en masse fysik på den venstreback i forsvaret, og løst Omar Ingi som Lauge ikke kunne i kampens første del. Og i angrebet går han uimponeret til værks og går på sin chance. Han er både med i frispilninger og straffekast, og han scorer selv mål. Til slut løser han også lige opgaven som central forsvarsspiller – du milde.
Niclas Kirkeløkke: 10
Han spiller sit livs forsvarskamp – tager højde, pakker godt ind. Der var en ekstraordinær smartness over hans arbejde i dag. Den måde han pakker ind, når bolden er i modsatte side, og placering på stregen var enormt forudseende.
Magnus Saugstrup: 12
En forsvarskriger – han kunne det hele i dag. Han kunne afvise Gisli Kristjansson højt i banen, hjælpe sin medspillere, pakker godt. Alle de frikast han fik lavet sugede luften ud af islændingene.
Simon Hald: 7
Han er bliver virkelig udfordret – de har udvalgt ham fra start som punktet i danskernes forsvarskæde. Og Hald kommer hæderligt fra det, bekymrende var det dog at han måtte udgå med et slag til hovedet.





























